Er mit homelab egentlig opdateret?

Det startede som det altid gør.. med en lille irritation. Jeg ville tjekke om min Nextcloud var opdateret, og for at finde ud af det skulle jeg logge ind, klikke mig ned i indstillinger, og så gentage den øvelse for de næste mange tjenester jeg har kørende. På et tidspunkt indser man at man hellere vil have ét sted der bare siger det hele på én gang.

Så det byggede jeg ind i min forside. En lille drift-side der for hver tjeneste viser hvilken version den kører, hvad den nyeste er, og om der er noget at opdatere. Det lød simpelt da jeg begyndte. Det var det ikke.

Portalen kan ikke se ind i containerne

Det første jeg gik lige i med åbne øjne var at portalen kører i sin egen LXC, og derinde fra kan den ikke bare spørge de andre containere hvad de har installeret. Den aner ikke at der står en Sonarr ovre i én container og en MariaDB i en anden. Den sidder i sin egen lille kasse og kan ikke se ud.

Løsningen blev en lille samler der kører på selve Proxmox-værten, for derude har jeg fat i det hele gennem pct og qm. Den går rundt og spørger hver enkelt container pænt om dens version, og det sjove er hvor forskelligt de svarer. Emby har et endpoint man bare kan spørge. Servarr-apperne vil have en nøgle først, så jeg fisker den ud af deres config og spørger bagefter. qBittorrent og MariaDB siger det bare hvis man kører dem med --version. Comentario gemmer sig i et Docker-image, så den starter jeg lige for at høre efter. Og Proxmox selv spørger jeg bare direkte med pveversion.

Hver af dem blev en lille funktion for sig, og det fine er at den næste tjeneste bare bliver én linje mere. Det skal være kedeligt at udvide.. det er sådan man ved at noget er bygget rigtigt.

Hvad er egentlig den nyeste?

At vide hvad jeg kører er den ene halvdel. At vide hvad der er nyeste er en helt anden, og den var sværere end jeg regnede med. De fleste af mine ting ligger på GitHub, så dér henter jeg bare seneste udgivelse. Men ikke alle vil være med på den. Comentario bor på GitLab, min Gitea-runner ligger på gitea.com, og min Overleaf-fork laver slet ikke udgivelser, den tagger bare i mit eget Gitea. Så samleren måtte lære at snakke med fire forskellige steder for at få det fulde billede.

Og så holdt GitHub pludselig op med at svare. Det viste sig at man uden login kun må lave 60 opslag i timen, og dem havde jeg selvfølgelig brændt af mens jeg sad og testede. Nu gemmer den den sidst kendte version på disk, så et rate-limit eller en genstart aldrig tømmer kolonnen igen. Den opdaterer kun når der faktisk kommer et nyt svar. En lille nøgle løste resten.

Det vigtigste er det der dør

Den del jeg er gladest for er ikke opdateringerne, men nærmest det modsatte. Det er fint at vide at der findes en nyere version, men det er vigtigere at vide om noget snart holder op med at få sikkerhedsrettelser. Der findes en virkelig nyttig lille tjeneste der hedder endoflife.date, og den ved præcis hvornår hver version af Proxmox, Nextcloud, MariaDB og en håndfuld andre løber tør for support. Så jeg slår min kørende version op derovre og får en dato tilbage.

Lige nu lyser to felter gult. Min Proxmox 8 holder sidst i august, og min Nextcloud 32 i slutningen af september. Og fordi det ikke hjælper bare at vide at noget brænder, viser siden også hvor brandtrappen er.. den næste store version man skal hoppe til, med den nyeste udgivelse i den. Proxmox 9, Nextcloud 33. Så jeg ved ikke bare at jeg skal videre, men også hvorhen.

Firefly der var væk

Det bedste øjeblik var faktisk en fejl der ikke var en fejl. Min Firefly III, hvor jeg har min økonomi, stod bare og manglede en version, og jeg ledte og ledte efter noget galt i koden. Der var ikke noget galt i koden. Containeren var slukket. Den havde stået slukket et godt stykke tid uden at jeg havde lagt mærke til det, og det var dashboardet der fandt det, ikke mig. Det er nok den bedste anbefaling projektet kan få.. det fortæller mig ting jeg ikke vidste jeg ikke vidste.

Hvad jeg sidder med nu

Siden henter sig selv hvert 10. sekund, markerer opdateringer og det der er ved at udløbe, og på telefonen folder tabellen sig ud til pæne kort så jeg kan stå ved køkkenbordet og se at jeg har et par ting at se til. Jeg kan filtrere på om en opdatering er stor eller lille, og på hvad der er tæt på at dø.

Jeg troede det skulle tage en aften. Det tog selvfølgelig længere. Men nu kan jeg se hele molevitten ét sted uden at logge ind nogen steder, og det er præcis den slags dovne luksus et homelab skal give. Det bliver aldrig rigtig færdigt, for der kommer altid en tjeneste mere.. men det er jo også pointen. Den næste er bare en linje mere.